Klar til bestyrelseskarriere? Hent vores guide

AS3 styrker sin position inden for Executive Outplacement og Coaching

AS3 Executive har styrket sin rådgiverstab med en række nye ansættelser i 2020. Det bidrager til, at vi fortsat er Danmarks førende udbyder af executive outplacement og coaching.

AS3 Executive er eneste leverandør på markedet, der udelukkende fokuserer på executive outplacement og coaching, og vores lange erfaring betyder blandt andet, at vi igennem de sidste 10 år har sendt mere end 2000 topledere tilbage på arbejdsmarkedet.

Vores tætte samarbejde med bl.a. førende headhuntere i Danmark gør, at vi kan skabe optimale jobmuligheder for vores kandidater. Og internationalt samarbejder vi med LHH, som har kontorer i 66 lande, og AS3 Executive har dermed et verdensomspændende netværk, som vi bruger aktivt.

Med en ny stab af rådgivere kan vi fortsat matche topledere på alle niveauer og fra alle brancher. Alle rådgivere i AS3 Executive har mange års CxO erfaring samt indgående bestyrelseserfaring. Vi har i øvrigt også alle prøvet at blive opsagt.

Ny Director Executive Service

Gorm Wesing Flyvholm, 55 år, har mere end 30 års erfaring i dansk erhvervsliv. De senere år som CEO, SVP, COO og CCO inden for mediebranchen herunder Børsen-koncernen, Berlingske Media og North Media og som management konsulent hos Deloitte Business Consulting.

Gorm bliver en del af den daglige ledelse i AS3 Executive sammen med Managing Director, Jens Lunn. Han bliver et vigtigt bindeled til vores største kunder og kan sætte sit omfattende netværk i spil som rådgiver for vores executive kandidater.

Rådgiverteam udvidet med 4 ’tunge’ profiler

Helle Bjerre, 52 år, har mere end 30 års erfaring i internationalt erhvervsliv. De senere år som CEO, SVP og VP i virksomheder inden for transport, produktion og finansiering. Helle har været udstationeret i Spanien for A.P. Møller, og netop internationale organisationer og investeringer er sammen med bæredygtighed nøgleord i karrieren.

Tommy Langhoff, 49 år, har 25 års erfaring som CEO, CCO, Founder og Managing Partner inden for brancher som Robotics, IT, Industri, Service og Consulting. Erfaringen er hentet i såvel globale, børsnoterede koncerner som Siemens og Kinnevik, i mellemstore danske organisationer og via opstart af 3 virksomheder. Tommy er desuden tidligere officer i Hæren.

Karina Tewes, 45 år, har en baggrund med forskellige positioner som både lokal, regional og global HR-direktør. Karina har også fungeret som globalt ansvarlig for ledelsesudvikling i A.P Møller – Maersk, og hun er oprindeligt advokat fra Kromann Reumert.

Peter Jahn, 56 år, har de seneste 28 år været management konsulent og sparringspartner for bestyrelser, CEOs og kommercielle ledere i en række danske BtB- og industrivirksomheder. Peter er også tidligere direktør i L’Oreal og kommerciel direktør i Egmont gruppen.

Omfattende netværk og nye digitale services

Kerneydelsen i AS3 Executive er outplacementforløb til opsagte topledere samt executive coaching, og med det nye løft i kompetencer er vi i endnu højere grad rustet til at rådgive executives gennem alle dele af karrieren.

Udover den personlige 1-1 rådgivning afholder AS3 Executive hver uge nye executive workshops - både øst og vest for Storebælt. Her får vores store netværk af kandidater eksterne foredragsholderes anbefalinger til bl.a. direktørkontrakten, personlig branding, LinkedIn og bestyrelseskarriere.

AS3 har i 2020 desuden lanceret en ny digital coachingplatform, LevelUp, der sikrer et effektivt og fleksibelt forløb for de topledere, der foretrækker online samtaler.

kontakt as3 executive og hør mere