Hent guiden: 10 skridt til succes i dit nye direktørjob

"Det er umuligt at forberede sig på perioden mellem to job"

 

Niklas Savander har skiftet en toppost hos mobilgiganten Nokia i Finland ud med topposten hos den svenske virksomhed Elekta. Læs om, hvordan han håndterede en lang periode uden fast arbejde, og hvilke råd han giver andre i samme situation.

 

Niklas Savander vidste gennem flere år, at han ville skifte sin stilling hos Nokia ud med en anden toppost. Alligevel kom det bag på ham, hvor lang tid det tog at finde det rigtige job.

Savander brugte 4 måneder på at geare ned, og da han igen blev klar til travlhed og ansvar, var han overbevist om, at det rigtige job hurtigt ville dukke op. Men dér tog han fejl. De forventede 2 måneder endte med at vare 14.

Det lærte Niklas Savander af forløbet:

  • Det er svært at forberede sig mentalt til den reelle situation, hvor man er uden job, og derfor er det vigtigt altid at pleje sit netværk, både i den virkelige verden og på de sociale medier.
  • Acceptér, at det sikkert kommer til at koste mere tid og arbejde, end du havde regnet med.
  • Regn ikke med, at headhunterene gør alt arbejdet for dig.
  • Benyt karrierecoaching og -rådgivning, og sørg for at trække på lokale kompetencer, hvis du søger job i udlandet.
  • Betragt alle møder i processen som en netværksaktivitet og noget, du kan lære af.
  • Giv de forskellige stillinger og virksomheder point på baggrund af en personlig liste over parametre, der er vigtige for dig.

I 2014 udgav vi en coffee-table-book i anledning af vores 25 års jubilæum med 25 kundehistorier om strategisk ledelse, forandringledelse, virksomhedslukninger, opsigelsesprocesser, stresshåndtering og coaching.

Bogen blev i 2015 international anerkendt i to europæiske kommunikationskonkurrencer. Hos FEIEA blev den nummer to i kategorien ’bedste flersprogede udgivelse’, og hos European Excellence Awards var den i finalen i kategorien ’Corporate Advertising’.