Hent guiden: 10 skridt til succes i dit nye direktørjob

50 er de nye 40, hvis du er topleder

Ifølge livstils- og modemagasinerne er 50 de nye 40. Vi er i fysisk bedre form, vi lever sundere, vi lever længere, og pensionsalderen forventes i 2015 at få yderligere et nøk. Men hvordan forholder arbejdsmarkedet sig til alder? Hvad skal vi være opmærksomme på?

 Af Ida Bratting Kongsted, CEO AS3 Executive

For ikke så længe siden blev en af vores kandidater hylet ud af den under et møde med en headhunter:

”Headhunteren fortalte mig, at hans kunde havde kigget på mit CV og fundet, at alle kompetencer matchede. Men så havde han kigget på min alder og besluttet sig for en yngre kandidat. Jeg er 54.”

Tilfældet kan virke chokerende, men ikke enestående – vi hører indimellem lignende eksempler på, at alder er afgørende, og den magiske aldersgrænse på 50 har det med at veje for tungt i den forkerte vægtskål, selv når krævende topstillinger skal besættes.

Eksemplet er naturligvis forenklet og kan aldrig påvises så konkret, men det er værd at være opmærksom på, at alder kan spille en rolle, og at 50+ på cv’et kan bliver oversat med dyr i løn, ufleksibel og mæt på ambitioner. Så hvad gør man?

Her får du en håndfuld af AS3 Executive’s råd:

1. Lad være med at dømme dig selv ude, fordi du har hørt, at ingen gider at ansætte nogen, som rundet de 50 år. Det passer nemlig ikke. Du kan komme ud for en situation som den, jeg har skitseret ovenfor, og det kan tage længere tid, men fakta er, at 68% af de executive kandidater, vi har i outplacementforløb er 50+, og 90 % er i job igen inden for et år.

2. Se dig selv i spejlet. Ligner du en, der på vej på pension? Nej, vel? Bevar dit fokus på at holde dig i form og være præsentanbel, at holde dig fagligt opdateret om trends og tendenser inden for dit felt og vær sulten på udfordringer. Vis med dit drive, attitude og demonstrer med dit engagement, at du er et moderne menneske med 15-20 gode år i dig endnu på jobmarkedet.

3. Gør dig bevidst om fordelene ved din alder, så eventuelle ulemper ikke får lov at dominere. Hvordan var du, da du var 20, 30, 40 år? Sammenlign så med, hvordan er du i dag som kollega, leder og sparringspartner. Du vil uden tvivl kunne finde eksempler på, at du er både mere moden, velafbalanceret, vidende, forstående og konstruktiv. Større erfaring er selvfølgelig indiskutabel. Jeg vil også tro, at de hjemlige og familiære forhold tillader større rejseaktivitet og fleksibilitet mht. arbejdstider, som i dag kan være ret skæve på et jobmarked, hvor vi ofte skal være i dialog med kolleger i andre tidszoner.

4. Check dit CV igennem. Hvis du, ligesom jeg, ikke mener, at alderen er en primær parameter, når en stilling skal besættes, så dokumenter i dit CV, at du trives med omstilling og forandring for at imødegå fordommene om, at man ”gror fast” med alderen. Vi ved allesammen, at markederne inden for alle industrier er i hastig forandring ,og at omstillingsparathed er blevet en kompetence. Når vi skal skitsere vores karriereforløb, er der næsten altid eksempler på, at man været ombord i store forandringsprocesser. Så sørg for at gøre det synligt.

Din alder behøver ikke at være hemmelig, din erfaring og dine kompetencer er bare mest relevant og skal derfor fremhæves gennem dokumenterede resultater.

5. Hæng ikke din hat på en bestyrelseskarriere. Jeg møder ind imellem kandidater, der har rundet de 50, og som har besluttet sig for, at nu er det tid til en karriere som bestyrelsesmedlem. Her skal man være opmærksom på, at:

  • bestyrelsesarbejde er noget man skal kvalificere sig til, og det kan være relevant at begynde med et par poster undervejs i sin karriere.
  • vejen til bestyrelseslokalerne går via direktionsposterne.
  •  der skal rigtig mange bestyrelsesposter til for at man kan leve af det!!!

Jeg håber, at du og andre kan få gavn af AS3 Executive’s betragtninger. Der er fortrin ved alle aldre, markedet skriger på kvalificeret arbejdskraft i disse år og der er al mulig grund til at vise headhuntere og virksomheder, at 50+ er et plus og ikke et minus.

 

Vil du i kontakt med os?